Virtual Reality i en papkasse

Jeg har investeret det astronomiske beløb af omtrent kr. 25,- for virtual reality i en papkasse. Man smider en 6″ smartphone i den og så har man et billigt virtual reality headset i en æske, der giver mulighed for at se film, spille spil og gå virtuelle byture i 3D.

Konceptet hedder Google Cardboard og er ikke til at komme udenom i den virtual reality revolution, der er i gang i øjeblikket. En udvikling, hvor flagskibet hidtil har heddet Oculus Rift. Et noget dyrere, mere klodset headset, der skal kobles til en computer eller en konsol, og hvis selskab, Oculus, for 1½ år siden blev opkøbt af Facebook for den nette sum af $2 milliarder.

Billig virtual reality

Google er gået i en anden retning og har indset, at vi alligevel alle render rundt med en forholdsvis kraftig computer og tilpas stor skærm i lommen, som kan udnyttes til samme formål, men selvfølgelig langt billigere, hvis man bare putter den i en papkasse.

Siden er Oculus dog fulgt i Google’s fodspor og har sammen med Samsung lanceret headsettet Gear VR, der også udnytter mobiltelefonen.

Jeg har tidligere prøvet en Oculus Rift og må sige, at den oplevelse umiddelbart godt kan matches af Google Cardboard. (Men måske har jeg bare ikke prøvet den rigtige demo?)

Mit Cardboard headset er meget primitivt men alligevel ganske overbevisende. Så overbevisende, endda, at jeg nu har bestilt en lidt mere hi-tech model i plastic med hovedelastik og bluetooth controller. Den hedder VR Box II.

Læs mere

Prøv selv

2 thoughts on “Virtual Reality i en papkasse

Skriv en kommentar