Man har et standpunkt til man tager et nyt. For knap et år siden stak jeg en veritabel sviner ud til Facebook. Jeg må imidlertid sluge en pæn portion af min egen galde. Facebook er ikke til at komme uden om. Jeg bruger det efterhånden selv foruroligende ofte.
Jeg vil egentlig stadig gerne stå ved en del af de harske argumenter fra dengang. Facebook er stadig min yndlingsaversion, men tjenesten er allestedsnærværende og ikke til at komme udenom, fordi alle bruger den. Kan du ikke finde dine gamle bekendte andre steder på nettet, så er det nok fordi de kun er på Facebook. Men der er de så sikkert også allesammen.
Jeg må med skam æde min spådom om, at Facebook ville være faldet i værdi inden 2009. Til mit forsvar vil jeg dog mene, at Facebook i dag er knap så anmasende som dengang, så forudsætningen er ændret.
Resistance is futile.
Velkommen tilbage 🙂
Så er spørgsmålet blot, om lige præcis du er den creepy ex-co-worker, som dræber Fjæsbog 😉
Ja, det indlæg husker jeg udmærket, for SOM jeg dog var enig! Og se bare, hvor vi er nu: Totalt viklet ind i suppedasen. Jeg bilder mig ind at det skyldes, at jeg trods alt er mere socialsucker end stivnakket principrytter – og det er vel ikke så galt endda 😀