Gennemtænkt Diesel kommunikation

Foto fjernet pga. vrøvl med ophavsret.

Man kan mene, hvad man vil om modegiganten Diesel. Men de har tilsyneladende nogle dygtige reklamefolk. Forleden faldt jeg over denne Diesel annonce i en avis. Annoncen viser et foto af to moderigtige piger iklædt Diesel tøj på en baggrund af et camouflagemalet forstadshus, camouflagemalede fortovsfliser og en måbende, camouflagemalet husmor, der holder sin camouflage-malede søn for øjnene, begge iklædt camouflagetøj.

Reklamen er godt tænkt, fordi den effektivt får kommunikeret en masse budskaber ud til sin målgruppe på én gang.

Vi er nok alle bekendt med, hvor udbredt camouflagemønstret tøj med ét blev hen over sommeren 2005. Diesel giver her camouflagemoden et ordentligt slag i ansigtet: Camouflagetøj er “so last year”.

Reklamen postulerer eksplicit at camouflagetøjet er blevet ordinært. Implicit får vi at vide, at alle andre end dem der går i tøj fra Diesel, er anonyme. Og er der noget, der er uønskeligt i disse tider, hvor selviscenesættelse er en dyd, er det at være anonym. Undgå at ende som et af disse usynlige, camouflerede individer. Gå i tøj fra Diesel.

Det er da genial kommunikation.

9 thoughts on “Gennemtænkt Diesel kommunikation

  1. Hej Morten. Sad lige og surfede og fandt dit indlæg om Diesel marketing. Tænker lige at tippe dig om vores meget aktuelle (live) kampagne, som kører på diesel.com lige nu, tror du vil synes det er sjovt eller i hvert fald en anderledes marketing approach.

    VH Sofia,
    Diesel Danmark

  2. Hej Morten

    Ja, det kan jeg godt se, men
    har jeg har derimod lidt svær ved at forstå reklamen fra Diesel, hvor der er 4 biler med en del unge der lægger lidt rundt omkring. diesel filosofi hedder den vist. Kan du hjælpe mig

    Mvh
    Jette

    1. Hej Jette
      Det kan jeg vist ikke lige svare på, jeg har endnu til gode at se den reklame … 🙂

  3. Hej Morten.
    Jeg faldt lige over dette billede, og jeg er i gang med en dansk eksamen, hvor jeg skal analyse en reklame og tænker at denne er genial..
    Har du nogle gode reklameanalyser?

    Hilsen Amalie

    1. Hej Amalie

      Ja, jeg syntes også, den var fin, den reklame. Men reklameanalyser generelt kan jeg desværre ikke være behjælpelig med.

      1. Hej igen..
        Har der været et Diesel mærke på reklamen og du har ikke beskåret reklamen vel?
        Hilsen Amalie

  4. Hej Amalie

    Jeg kan ikke rigtig huske, om jeg har beskåret billedet, da det er mere end 6 år siden, jeg udgav dette indlæg. Men kampagnen hed “Camouflage Tales” og blev lanceret i februar 2006. Det er tilsyneladende sparsomt, hvad nettet byder på om dén kampagne. Hjemmesider i historisk perspektiv er ikke nettets stærke side. Men jeg har fundet et par sider, du måske kan bruge.

    Den originale online flash-kampagne, udført af hi-res, finder du i deres arkiv her:
    Diesel “Camouflage Tales”

    Du kan endvidere finde en artikel om kampagnen i tidsskriftet New Media Age fra februar 2006. Her er et link, men det kræver desværre login. Du kan skaffe en kopi af artiklen via dit lokale bibliotek (Herning Centralbibliotek og Aarhus Købmandsskoles Erhvervsakademi har angiveligt adgang – foreslå din bibliotekar at spørge der).

    Ellers finder jeg kun sporadiske henvisninger til kampagnen. Men selve kampganen er væk.

Skriv en kommentar